Træpiller i løs vægt

Søger du træpiller i løs vægt, så er du kommet til det helt rette sted! Hos Jysk Biobrændsel leverer vi både Premium træpiller fra Heatlets og Ekman samt standard træpiller fra Stanton. Her kan du finde træpiller i både 6 og 8 mm, så du kan få den størrelse, der passer til dit fyr. Træpillerne leveres med enten tip eller indblæsning og du kan allerede have dem ved hånden indenfor 2-5 hverdage. Uanset om du er privatperson eller virksomhed, kan det være en fordel med træpiller i løsvægt, hvis du naturligvis er i besiddelse af en opbevaringsløsning hertil. Træpiller leveres i minimum 1 ton, så du har mulighed for at fylde lige så meget op i depoterne, som du nu har behov for. Derved kan du undgå at skulle handle nye træpiller lige foreløbigt.

Opbevaring af træpiller i løs vægt

Når du får leveret store mængder af træpiller i løs vægt, er det nødvendigt, at du har et godt sted at opbevare dem, både mht. stedets luftfugtighed samt det, som du skal have pillerne opbevaret i. Med hensyn til luftfugtigheden er det vigtigt, at du opbevarer pillerne et sted, hvor der ikke kan komme regn ind eller dannes kondens, da dette vil mindske eller i værste tilfælde ødelægge pillernes brændværdi. Derfor anbefaler vi, at pillerne opbevares i en silo eller i en beholder. Da træpillerne er brændbare, skal de omgås med respekt og opbevares forsvarligt. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du aldrig må opbevare træpiller i løs vægt i selve fyrrerummet.

Nogle af vores træpiller kan leveres med indblæsning, så du kan få pillerne blæst direkte hen til dit opbevaringssted. Hvis dette ikke er nødvendigt, kan de naturligvis også leveres med tip.

Ønsker du ikke træpiller leveret i løsvægt? 

Hvis du ikke ønsker træpillerne leveret i løsvægt, kan du også få træpiller i sække, der leveres på paller. Denne løsning er ideel for dig, der ikke har en beholder eller silo til opbevaring af dine piller. Her kan du nemlig have dem stående i sækkene – naturligvis stadig opbevaret et tørt sted.  

Har du spørgsmål til noget af vores biobrændsel, eller leveringen heraf, så er du mere end velkommen til at kontakte os for nærmere vejledning. Vi kan kontaktes via vores kontaktformular her på hjemmesiden, på telefon 76 69 00 10 eller på mail sp.foder-og-energi@mail.dk.