Af Jysk Biobrændsel - publiceret den 6. juli 2023

Introduktion

Træ er en vedvarende energikilde, der er blevet anvendt som brændstof i årtusinder. Med den voksende bekymring for miljøet og behovet for bæredygtige energikilder er der i stigende grad blevet fokus på brugen af træ til energiproduktion. Træpiller, der er fremstillet af komprimeret træspåner, flis og savsmuld, er et yderst effektivt brændstof med høj energitæthed.

Hovedparten af denne artikel vil fokusere på at forstå og vurdere brændværdien af forskellige træsorter og deres effektivitet, når de omdannes til træpiller. Vi vil også sammenligne de forskellige faktorer, som kan påvirke træets brændværdi, såsom træart, kg tørt træ (pr. m3), kløvelighed og gløder.

Brændværdi

Brændværdi, også kendt som energiindhold, er den mængde energi, der frigives ved forbrænding. For træ afhænger brændværdien af flere faktorer. Først og fremmest er der træsorten. Forskellige træsorter har forskellige energiindhold på grund af deres forskellige kemiske sammensætning .

En anden faktor er fugtindholdet. Tørt træ har en højere brændværdi end vådt træ, fordi vand ikke bidrager til forbrændingen, men faktisk trækker energi ud af processen, når det fordamper. Derfor vil brændværdien af træ normalt blive opgivet for tørt træ.

Til sidst vil træets form også påvirke dets brændværdi. Træpiller, for eksempel, har en højere brændværdi end flis, fordi de er mere kompakte og har en mindre overfladeareal, hvilket gør dem mere effektive til forbrænding.

Nedenfor er en tabel, der sammenligner brændværdien af forskellige træsorter:

Træsort	Kg tørt træ (pr. m3)	Kløvelighed	Gløder	Brændværdi (MJ/kg)
Avnbøg	500	God	Mange	19.3
Bøg	690	God	Mange	19.1
Ask	670	God	Mange	18.5
Eg	710	Svær	Mange	19.5
Elm	560	Svær	Få	17.8
Birk	560	God	Mange	18.2
Ahorn	540	God	Mange	18.4
Bjergfyr	450	God	Få	17.5
Pil	400	God	Få	16.4
El	540	God	Få	17.9
Skovfyr	470	God	Få	18.0
Lærk	590	God	Få	18.3
Lind	500	God	Få	17.7
Gran	410	God	Få	17.1
Poppel	420	God	Få	16.6

Træpiller

Træpiller repræsenterer en forbedring i forhold til traditionel brug af træ til forbrænding på flere måder. Først og fremmest har træpiller en højere brændværdi, da de er mere kompakte end det oprindelige træ. Derudover kan træpiller fremstilles af træaffald, hvilket reducerer spild og gør brugen af træ til energi endnu mere bæredygtig. På den måde kan du have samme mængde brænde som ved normalt brænde, men uden at skulle have et brændetårn, som fylder.

Dog har træpiller også nogle ulemper. Produktionen kræver energi, og kvaliteten kan variere. Desuden er træpiller mere krævende i forhold til opbevaring, da de ikke tåler fugt.

Hvad er brændværdi?

Brændværdi er et udtryk for den mængde energi, der kan frigives fra en given mængde brændstof ved forbrænding. Denne energi kan derefter anvendes til forskellige formål, for eksempel til at producere varme, elektricitet eller bevægelsesenergi.

Brændværdi måles oftest i mega-joule (MJ) pr. kilogram (kg) eller per liter (L), afhængig af brændstoffet. For eksempel vil brændværdien af træ blive angivet i MJ/kg. Det betyder, at for hver kilogram træ, der brændes, vil en bestemt mængde energi blive frigivet.

Det er vigtigt at bemærke, at brændværdi kun er en indikator for det maksimale potentiale for energiudvinding. Den faktiske mængde energi, der kan udvindes i praksis, vil være mindre på grund af forskellige tab, for eksempel varmetab og ineffektiviteter i forbrændingsprocessen. Desuden vil fugtindholdet i træet også påvirke den faktiske brændværdi, da vand ikke bidrager til forbrændingen. Derfor vil brændværdien ofte blive angivet for kilo tørt træ.

Hvordan påvirker en træarts massefylde brændværdien?

“Træsort massefylde”, også kendt som densitet, er en afgørende faktor for en træarts brændværdi. Den fortæller os, hvor meget masse der er i en given mængde træ, oftest udtrykt i kilogram pr. kubikmeter (kg/m3). Generelt set, jo større massefylde, jo mere energi er der opbevaret i træet, hvilket fører til en højere brændværdi.

Når vi taler om massefylde i forhold til brænde, er det ofte nyttigt at skelne mellem "tørt træ" og "frisk træ". Frisk træ har et højere vandindhold, som øger træets samlede masse, men ikke øger energiindholdet. Så selvom frisk træ måske synes at have en højere massefylde end tørt træ, vil det faktisk have en lavere brændværdi, fordi en del af massen består af vand, som ikke bidrager til energiproduktionen under forbrænding.

For tørt træ, er den højere massefylde i tunge træsorter som eg, bøg, og ask et tegn på et større indhold af brændbart materiale pr. volumenenhed. Disse træsorter har generelt en højere brændværdi end lettere træsorter som gran og fyr, som har en lavere massefylde og mindre brændbart materiale pr. volumenenhed.

Det er dog vigtigt at bemærke, at massefylde ikke er den eneste faktor, der påvirker en træarts brændværdi. Andre faktorer som træets struktur, fugtindhold, og indhold af forskellige organiske stoffer (som cellulose og lignin) spiller også en rolle. Derfor kan der være variation i brændværdien inden for træsorter med lignende massefylde.

Sådan giver de tungere træsorter mere varme

Alle træsorter vejer ikke det samme, og generelt set er der en sammenhæng mellem træets massefylde (tætheden af træet) og dets brændværdi. Tungere træsorter, som eksempelvis bøg og eg, indeholder mere brændbart materiale pr. volumenenhed end lettere træsorter som gran og fyr. Dette resulterer i, at tungere træsorter i gennemsnit afgiver mere varme, når de forbrændes.

Det er dog værd at bemærke, at forskellige træsorter har forskellige brændegenskaber. Nogle træsorter brænder langsommere og genererer en stabil varme over en længere periode, mens andre træsorter brænder hurtigere og genererer en højere varmeintensitet over en kortere periode. Dette skyldes forskelle i træets struktur og kemiske sammensætning.

Derudover er fugtindholdet i træet en vigtig faktor for dets brændværdi. Selvom et træ måske er tungt, vil det have en lavere brændværdi, hvis det indeholder meget vand. Dette er fordi vand ikke bidrager til forbrændingen, men faktisk trækker energi ud af processen, når det fordamper. Derfor er det vigtigt at bruge tørt træ for at opnå den højeste mulige brændværdi.

Hvilke træer er de tunge træsorter?

Tunge træsorter henviser generelt til træarter med høj massefylde. Dette er typisk træsorter med hårdt ved. I Danmark, og i store dele af Nordeuropa, er nogle af de tunge træsorter:

Bøg: Bøg er kendt for sin høje massefylde og gode brændegenskaber. Bøgetræ bruges ofte til møbler og gulve, men det er også en fremragende træsort til opvarmning. Dette er en hård træsort.

Eg: Eg er endnu tungere end bøg. Det er ekstremt hårdt og tæt, hvilket gør det til et ideelt brændstof. Egetræ har desuden en høj brændværdi.

Ask: Asken er også blandt de tungere træsorter. Den har en høj brændværdi og brænder langsomt og stabilt.

Avnbøg: Avnbøg, også kendt som hvidbøg, har en tæthed og massefylde, der ligger tæt op ad den for bøg, og har gode brændegenskaber.

Disse træsorter har en høj brændværdi, fordi de indeholder mere brændbart materiale pr. volumen end lettere træsorter. De er dog også generelt sværere at kløve på grund af deres hårdhed. Når de er tørre, er de fremragende brændstoffer, der kan afgive en stor mængde varme.

Hvilke træer er de lette træsorter?

Lette træsorter refererer typisk til træarter med lav massefylde. Disse træsorter har et blødere ved og er ofte nemmere at bearbejde. Nogle lette træsorter, der er almindeligt forekommende i Danmark og det meste af Nordeuropa, inkluderer:

Fyr: Fyrretræ er en relativt let træsort med middel brændværdi. Dets lette vægt og bløde ved gør det nemt at kløve.

Gran: Grantræ er endnu lettere end fyr og har en lidt lavere brændværdi. Det er dog let at kløve og brænder hurtigt.

Lind: Lind er en let træsort, der er nem at arbejde med, men har en ret lav brændværdi sammenlignet med andre træsorter.

Poppel: Poppeltræ er meget let og har en lav brændværdi, men det er nemt at kløve og brænder hurtigt.

Disse lette træsorter har en lavere brændværdi, fordi de indeholder mindre brændbart materiale pr. volumen end tungere træsorter. Dog er de generelt nemmere at arbejde med, da de er blødere og lettere at kløve. Selvom de ikke genererer lige så meget varme som de tungere træsorter, kan de stadig være effektive brændstoffer, især hvis de er tørret korrekt.

Skal jeg vælge brænde fra en let eller en tung træsort?

Valget mellem let og tungt træ til brænde afhænger af flere faktorer, herunder dit specifikke behov, udstyret du bruger, og hvilke træsorter der er tilgængelige i dit område.

Hvis du har brug for en høj varmeudvikling over en længere periode, kan tunge træsorter som bøg, eg, eller ask være et godt valg. Disse træsorter har en høj massefylde, hvilket betyder, at de brænder længere og afgiver mere varme pr. volumenenhed sammenlignet med lettere træsorter.

På den anden side, hvis du har brug for hurtig varme, kan lette træsorter som gran, fyr, eller poppel være mere passende. Disse træsorter har en lavere massefylde, hvilket betyder, at de tænder hurtigere og brænder hurtigere sammenlignet med tungere træsorter. De er også ofte nemmere at kløve og håndtere.

Derudover skal du også tage hensyn til dit brændeforbrændingsudstyr. Nogle ovne og pejse er bedre egnede til bestemte typer træ. For eksempel kan nogle ovne have svært ved at håndtere meget tungt eller hårdt træ.

Sidst men ikke mindst, skal du overveje tilgængeligheden af forskellige træsorter i dit område. I nogle områder kan det være nemmere og billigere at få adgang til bestemte træsorter.

Husk at uanset hvilken træsort du vælger, skal det være ordentligt tørret, før det bruges som brænde. Fugtigt træ har en lavere brændværdi og kan skabe mere røg og sod.

Hvordan påvirker fugtighed brændværdien i brændet?

Fugtighed spiller en central rolle i brændværdien af træ. Jo mere fugtigt eller vådt brænde du har, jo lavere vil brændværdien være.

Når træ brænder, er det cellulose og lignin - de organiske komponenter i træet - der forbrændes og frigiver energi. Hvis træet er fugtigt, skal noget af den energi, der frigives under forbrændingen, bruges til at fordampe vandet. Dette betyder, at mindre energi er tilgængelig som varme.

Fugtigt træ har også tendens til at brænde mindre effektivt end tørt træ. Det kan producere mere røg, hvilket kan forårsage problemer med luftkvaliteten og potentielt skade dit forbrændingsudstyr. Desuden kan fugtigt træ forårsage mere aflejring af sod og tjære i skorstenen, hvilket kan øge risikoen for skorstensbrand.

For at få den højeste brændværdi og den mest effektive forbrænding, bør træ til brænde være ordentligt tørret. Generelt anbefales det, at fugtindholdet i brænde er under 20%. Træ tørres typisk gennem en kombination af kløvning (for at øge overfladearealet, der udsættes for luft) og lagring på et tørt, velventileret sted i mindst et år. Tiden, det tager at tørre træet, kan variere afhængig af træsort og klima.

Konklusion

Det er klart, at træ er en værdifuld ressource, når det gælder produktion af vedvarende energi. Ved at forstå de faktorer, der påvirker træets brændværdi, kan vi optimere vores brug af denne ressource. Træpiller repræsenterer en spændende mulighed for at forbedre effektiviteten af træ som brændstof, selvom der stadig er udfordringer at overvinde.

Ved at fokusere på bæredygtighed og effektivitet kan vi sikre, at træ fortsat vil være en vigtig del af vores energimix i fremtiden.